HVAD KOSTER DET?

Prisen på bilsyn varierer afhængigt af, hvilken type syn, der er tale om. Vi tilbyder både registreringssyn, periodisk syn og omsyn.

Vi tilbyder syn af personbiler, varevogne, motorcykler og knallerter. Derudover dækker vi også tjek af campingvogne, trailere samt påhængsvogne. Find priser på de forskellige bilsyn via bookinglinket.

Se prisliste her

HVOR LANG TID TAGER ET BILSYN?

Et bilsyn tager typisk 20 minutter.

Hos os er du velkommen til at følge med undervejs i bilsynet. Du vil få rådgivning om bilens stand og vedligeholdelse, som potentielt kan hjælpe til at formindske værkstedsregningerne i fremtiden.

Til et periodisk syn behøver du ikke medbringe nogle papirer. Husk dog, at hvis du har et aftageligt anhængertræk, skal du medbringe selve krogen til synet. 

Til et registreringssyn kan det være en god idé at medbringe den seneste registreringsattest. Det er ikke et krav, men det vil lette processen til registreringssynet.

SE TIDLIGERE SYNSRAPPORTER

Efter bilsynet får du udleveret en synsrapport. I synsrapporten er der 4 mulige resultater: ”godkendt”, ”betinget godkendt”, ”kan godkendes efter omsyn” eller ”ikke godkendt”. Vi hjælper dig gerne med at forstå din synsrapport efter bilsynet.

Du kan finde dine tidligere synsrapporter på Trafikstyrelsens hjemmeside.

HVOR OFTE SKAL MIN BIL TIL SYN?

Når din bil er ny, skal den registreres ved et registreringssyn. Hvis der bliver lavet ændringer på bilen, skal den registreres på ny.

Første gang bilen skal synes er, når køretøjet er 4 år gammelt. Herefter vil bilen blive indkaldt til periodisk syn hvert andet år. Du modtager automatisk indkaldelsen i din postkasse eller e-boks.

Der er forskel på indkaldelsestiden afhængigt af, hvilket køretøj, der skal synes. Du kan finde en oversigt over køretøjstyper og indkaldelsestid på Færdselsstyrelsens hjemmeside.

Det periodiske bilsyn er lovpligtigt. Det er periodisk, da det på den måde er muligt for Færdselsstyrelsen kontinuerligt at sikre sig, at bilerne på vejen lever op til gældende regler. Ved det periodiske syn bliver køretøjet kontrolleret for fejl og mangler. Det er fejl, som kan påvirke sikkerheden. Derudover bliver køretøjets miljøbelastning undersøgt – herunder bilens røg-, kulilte- og støjudledning.

VIL DU GERNE VIDE MERE?

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Vi følger nøje de forskrifter og lovkrav, der er opstillet af Trafikstyrelsen i “Detailforskrifter for Køretøjer“.